Generalforsamling

 

Referat af
 
Generalforsamling i Seniorhøjskolen Midtfyn

torsdag d. 22. februar 2024 kl. 9.30 på Biblioteket i Ringe. 

Bestyrelsesformand Søren Schmidt bød velkommen, hvorefter forsamlingen gik over til behandling af dagsordenens punkter.

1   Valg af dirigent og referent

      Søren Schmidt foreslog som dirigent Jørgen Elm Jørgensen og som referent Poul Hedegaard. Begge blev valgt med akklamation.

      Derefter fik dirigenten ordet, og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt.

2   Formandens beretning

      Foreningen blev oprettet 30.5.2023, bl.a. som konsekvens af problemer med administrationen af medlemsliste og venteliste, men også på grund af den manglende åbenhed om økonomien. Alt det er der nu – pr. 1.1.2024 – godt styr på.

      Herefter gav formanden ordet til skoleleder Herdis Hanghøi, der fortalt om det daglige arbejde:

      Medlemstallet er øget til 140, så der nu er 22 på venteliste. Til møderne i foråret har der været 106-107 hver gang. Økonomien drøftes i forbindelse med regnskabet.

      Dirigenten takkede for beretningen, der jo – jf. vedtægterne – ikke skal godkendes.

3   Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab

      Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, og bemærkede hertil, at det var LOF, der stod for bogholderiet frem til 31.12.2023. Begrundelserne for de indtægtsførte beløb på 41868,26 kr og 29000,00 kr kendes ikke, så dem må vi bare stole på. Men regnskabet ender med et overskud på 59977,80 kr, som er den egenkapital, der – ud over kontingenterne og deltagerbetalingen til busturen – er til rådighed pr. 1.1.2024.

      Ingen yderligere bemærkninger, hvorefter dirigenten betragtede regnskabet som godkendt.

4   Fastsættelse af kontingent

      Forslag fra Bestyrelsen om uændret kontingent for 2024 blev vedtaget.

5   Fremlæggelse af budget til orientering

      Skoleleder Herdis Hanghøi fremlagde budgettet for 2024. Der var ingen bemærkninger til dette.

6   Indkomne forslag fra medlemmerne

      Der var ingen indkomne forslag.

7   Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er

      Poul Hedegaard (villig til genvalg)                                  Genvalgt med akklamation.

      Anne Faber (villig til genvalg)                                                               Genvalgt med akklamation.
8   Valg af 2 suppleanter. En 1. suppleant og en 2. suppleant. På valg er

      Niels Bødker (villig til genvalg)                                              Genvalgt med akklamation.

      Peder Uhd ønskede ikke genvalg.                                   Marianne Rasmussen blev foreslået og
nyvalgt med akklamation.

9   Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er

      Jens Kristian Maack (villig til genvalg)                           Genvalgt med akklamation.

      Mogens Enger ønskede ikke genvalg.                           Kaj Henriksen blev foreslået og
nyvalgt med akklamation.

10 Eventuelt

      Intet.

Herefter takkede dirigent Jørgen Elm Jørgensen for god ro og orden, og formand Søren Schmidt erklærede generalforsamlingen for afsluttet.

Referent

Poul Hedegaard, 28.2.2024

 

 

 

 

 

Bilag

1   Det reviderede regnskab for 2023.

2   Forslag til budget for 2024.

 ---------------------------------------------------------------------------------

Referat af

Stiftende generalforsamling for Seniorhøjskolen Midtfyn

torsdag den 30.3.2023 

Herdis Hanghøj bød velkommen, hvorefter forsamlingen gik over til behandling af dagsordenens punkter.

 

1   Valg af dirigent.  Jørgen Elm blev foreslået og valgt med akklamation.

 

2   Valg af referent.  Poul Hedegaard blev foreslået og valgt med akklamation.

 

3   Herdis Hanghøi motiverede behovet for en forening:

     -    LOF er ved at omorganisere, så flere afdelinger bliver slået sammen med et fælles sekretariat. Lige nu er der kun mulighed for kontakt med sekretariatet én dag om ugen, og med den større organisation bliver det formentlig endnu vanskeligere.

     -                  Skolelederen har ingen indsigt i den aktuelle økonomi

     Ved at stifte en forening under Fora vil vi opnå en lang række fordele, bl.a.

     -                  Egen bankkonto og dermed indsigt i den daglige økonomi

- Hjemmeside og medlemskartotek stilles til rådighed som en del af medlemskabet af Fora - Medlemskab af Fora
er billigt, 600 kr årligt, og vi får meget for pengene

     Programmer, kontingentopkrævninger mv. bliver stadig udsendt i mail eller som almindeligt brev.

 

4   Udkast til foreningens vedtægter fremlægges til godkendelse

     Inden gennemgangen fortalte Herdis Hanghøi, at både FORA og Faaborg-Midtfyn Kommune har set vedtægtsforslaget og sagt god for det. Herefter blev forslaget til vedtægter gennemgået paragraf for paragraf

     §1 - 5

     Tre spørgsmål:
Kontingentet til Fora? Herdis Hanghøi fortalte, at kontingentet er minimumsbeløbet på 600 kr årligt, og for det får vi bl.a. hjemmeside og medlemskartotek.

     GDPR-politikken?  Dirigenten forklarede, at GDPR beskriver, hvilke oplysninger en forening må opbevare, og hvad der skal gøres med oplysningerne, når et medlem træder ud.

     Hvem kan være medlem? Fx: Skal man bo i Faaborg-Midtfyn Kommune? Og: Skal man være fyldt 60? Svar til begge spørgsmål: Nej, sådanne krav kan man ikke stille.

     §6

     Kun ét spørgsmål: Er skolelederen ansat af Faaborg-Midtfyn Kommune? Svar: Nej, skolelederen er ansat af Seniorhøjskolen Midtfyns bestyrelse.

     §7 - 8. Ingen spørgsmål

     §9

Skal det ikke fremgå, at én person ud over den regnskabsførende skal have adgang til at følge med i bankoplysningerne?

Svar: Jo, og der blev tilføjet følgende: Formanden har altid se-adgang til foreningens netbank.

     §10 - 13. Ingen spørgsmål

     To afsluttende spørgsmål:

- Kan man ved forfald (f.eks. på grund af sygdom) lade én fra ventelisten træde ind midlertidigt? Herdis Hanghøi: Det spørgsmål må tages op i bestyrelsen.

     -    Kan man øge medlemsantallet? Dirigenten: Det afgøres principielt af bestyrelsen, men der er jo lokaleforhold og brandvedtægter, der skal overholdes.

     Herefter blev vedtægtsforslaget – med tilføjelsen i punkt 9 – vedtaget.

 

5   Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

Forslaget til budget blev fremlagt. Der var ingen spørgsmål til dette. I budgetforslaget var kontingentet fastsat til 520 kr pr. halvår.

     Budgetforslaget blev godkendt, og dermed også kontingentforslaget.

Herdis Hanghøi gjorde rede for, at der ikke på nuværende tidspunkt er overblik over, hvor mange midler der indestår hos LOF, men da forårets foredragsholdere har været meget i møde­kommende (læs: billige) burde der være et overskud at overføre til den nye forening.

 

6   Valg til bestyrelsen

     Følgende fem blev foreslået

     -                  Anne Faber

     -                  Andreas Nellemann

     -                  Poul Hedegaard

     -                  Søren Schmidt

     -                  Annie Uhd

     De blev valgt med akklamation

 

7   Valg af 1. og 2. suppleant til bestyrelsen

     Som 1. og 2. suppleant blev foreslået

     1                 Niels Bødker

     2                 Peder Uhd

     De blev valgt med akklamation

 

8   Valg af revisor

     Jens Kristian Maack blev foreslået, og valgt med akklamation

 

9   Valg af revisorsuppleant

     Mogens Enger blev foreslået, og valgt med akklamation

 

10 Eventuelt

     Intet

 

Herefter erklærede Herdis Hanghøi den stiftende generalforsamling for afsluttet, og takkede for deltagelsen, for den ugentlige hjælp med stolene, og for de forslag til arrangementer, der var indleveret. Også tak til Torben for klaverspil.

 

Referent

Poul Hedegaard



Seniorhøjskolen Midtfyn

Skoleleder: Herdis Hanghøi

Telefon: 2511 3787

Mail: kontakt@seniorhojskolenmidtfyn,dk

CVR: 43989057



Medlem af Fora