Kort beskrivelse

SENIORHØJSKOLEN MIDTFYN – en kort beskrivelse

Seniorhøjskolen blev startet i 2004 af Anker Jørgensens datter Mette Jørgensen (antropolog og keramiker) som på daværende tidspunkt underviste på Ryslinge Højskole 

Første mødegang var d. 26. August 2004 kl. 9.30

Der har været 4-5 skoleledere siden 2004:

2004 – 2004 Mette Jørgensen

2006 – 2007 Anne-Mette Jakobsen

2007 – 2009 John Borup

2009 – 2013 Torben Smith

2013 – 2023 Annie og Peder Uhd

2023 -            Herdis Hanghøi             

 

Fra 1. januar 2024 er Seniorhøjskolen blevet godkendt i Faaborg-Midtfyn Kommune som en selvstændig aftenskole.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer

 

Højskolen har i dag 140 medlemmer og 23 på venteliste.

Ventelisten er begrundet i lokalets størrelse. 

Hver uge ligger mødedeltagelsen på ca 90-100 medlemmer

Medlemmerne er +60 med meget forskellig baggrund – alle interesserede og nysgerrige mennesker.

Der afholdes 24 arrangementer årligt.

12 i forårssæsonen fra januar – april og 12 i efterårssæsonen fra september – december

Derudover arrangeres en udflugt i september til kulturelle seværdigheder.

Lederen af seniorhøjskolen planlægger alle aktiviteterne, hvor grundværdierne bygger på kernen i højskolens tradition nemlig at bringe folk sammen og bygge bro gennem oplysning, fortælling og fællessang

Foredragsholderne udgør en spændende, mangfoldig skare, som alle har et budskab, har noget på hjerte eller har en historie, som de vil delagtiggøre andre i

Det kan være aktuelle emner, historiske emner, personlige fortællinger, oplæg til debat og oplæg af underholdende karakter evt med musikledsagelse

Møderne afholdes ugentlig i de ovennævnte måneder på torsdage fra kl. 9.30 - ca. 11.30.

Mødestedet er foredragssalen på Ringe Bibliotek og enkelte gange, når den er reserveret til anden side holdes møderne i foreningshuset Guldhøj i Ringe

 

Nuværende leder: 

Herdis Hanghøi - tlf. 2511 3787 - Email: [email protected]

 

 

 

 

 

 



Seniorhøjskolen Midtfyn

Skoleleder: Herdis Hanghøi

Telefon: 2511 3787

Mail: kontakt@seniorhojskolenmidtfyn,dk

CVR: 43989057



Medlem af Fora